Så skal der bygges udestue !

Odense Kommune har i disse dage delt 9 millioner kr. ud fra den såkaldte Bydelspulje, som skal bruges til at styrke foreningslivet i forstæderne.

76 projekter havde søgt om penge og 46 projekter fik del i de 9 millioner og der iblandt var O.S.K, som havde søgt om 413.000 kr. til at bygge en udestue i forbindelse med klubhuset.

En udestue på 33 m2 med skydedøre og varmeblæser, så den kan bruges hele året rundt. Som den bliver udformet kan den bruges til mange ting og en af de ting der har stået i ansøgningen har været når Fiskeskolen Fyen har elever på besøg.  Og naturligvis til klubbens medlemmer 🙂

Byggeriet vil gå i gang her i løbet af foråret og mon ikke der bliver en indvielse når den er klar til at tages i brug.

O.S.Ks navn sammen med de andre modtagere af Bydels millionerne. Billede fra Fyens Stiftstidende.

Niels Jensen

Udgivet i Nyheder.