Fladfiske Cuppen 2018.

Med den regerende mester ombord var forventningerne store til årets Fladfiske Cup.

Men nej, de blev ikke indfriet og vi kan lige så godt indrømme det :

Vi fik tæsk af de andre både !!!!

Både hvad antal af fisk og størrelsen på dem, men vi vandt på hyggen og mobningen 🙂

8 både med i alt 96 m/k stævnede ud fra Spodsbjerg kl. 8.15 og vinden gjorden at alle sejlede sydpå,

Nogle af os forsøgte med pighvar rigs og tobis, mens andre gik i gang med børsteorm, men intet virkede rigtigt. Vi skiftede pladser adskillige gange, men det virkede sgu heller ikke, så gode råd var dyre. Også dyrere end vi havde råd til for vi fandt dem ikke, så da dagens resultat blev gjort op havde vi fanget 64 !! fladfisk med den største på 743 gram af Per Hansen skarpt forfulgt af undertegnede med en rødspætte på 695 gram.

Niels med sin rødspætte på 695 gram, som ikke syner af meget oppe imod hans veltrimmede korpus.

Dette gjorde, at Per vandt bådpræmien som var et multihjul med inskription . Men ikke en størrelse der kunne blande sig med de bedste.  Konkurrencen blev vundet med en rødspætte på 1256 gram og 47 cm !!

Alle vinderne med deres fangst og præmier.

Nogen havde glemt at det var fladfiskekonkurrence, så mørksej, torsk og en havkarusse kom også på dæk 😀

Men selv om vi fik tæsk på fiskeriet  var alle enige om, at vi havde haft en hyggelig dag på havet og det er trods alt vigtigere end at vinde et flot multihjul til en værdi af 1700 kr. med inskription 😉

Niels Jensen

Så er havudvalgsformanden klar til konkurrencen. Armene kom dog ned da han fandt ud af han var slået med 48 gram !!

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.