Klubaften

Klubhusets adresse : Bækholmen 90 – Seden – 5240 Odense NØ. Find os på Krak.dk

Klubaften: Mandag kl. 19.00 – 22.00

På klubaftener er det muligt at lave mange forskellige aktiviteter. Det være sig at binde sine egne fluer eller takler. Det kan være at lave sin egen stang eller kniv. Eller man kan komme til et spændende  foredrag som et af klubbens egne medlemmer eller en udefra holder  om spændende fiskerejser.

Det kan også være at lære at lappe sine egne waders eller ordne sit fiskehjul så det er klar til en ny sæson.

Eller man kan bare komme og hygge sig med sine fiskevenner over  en øl/vand eller en kop GRATIS kaffe som der altid er på kanden, imens der fortælles mere eller mindre sandfærdige historier fra de sidste ture eller den næste tur arrangeres.

Med andre ord er det næsten kun fantasien der sætter grænser for hvad man kan lave på en klubaften. Og har du en god ide til hvad vi kan lave, så sig frem og vi finder ud at få det arrangeret.

Så mød op og hyg dig sammen med  de øvrige medlemmer og tag del i alle de spændende aktiviteter O.S.K afholder.

Niels Jensen