Kysttur til Bogensø/Hverringe.

Der havde været et par afbud til turen så vi blev kun 5.

Vi kørte til Bogensø i Dalby Bugten, hvor vinden var i nordøst og ret kraftig, men kysten var absolut fisk bar.
Ret hurtigt var der kontakt med hornfisk. De var ret tynde, så de røg ud igen.
Et par ørreder fulgte med ind, men ville ikke noget og vinden tog til og vandet steg og bølgerne blev lidt for høje.
Vi pakkede sammen og kørte til Hverringe skoven ved Kerteminde, hvor  der var læ, men det var der også mange andre lystfiskere der havde fundet ud af.
Det var ikke her fiskene var, men der blev da fanget et par små ørreder og en enkelt hornfisk.
Alt i alt var det en hyggelig dag, selvom fiskeriet ikke var i top.

 


Tak til alle deltagere og vi ses på næste kysttur.

 
Torben og Torben

Udgivet i Nyheder.