Tryllestaven er kommet

Og nej, der er ikke gået Harry Potter i den!!

Hvem kender ikke problemet med at have fanget en fladfisk og den så har slugt hele krogen?  Det gør vi i havafdelingen jo i særdelshed og hver gang vi er på havet, ser og hører man folk stå og bande, mens de står og roder med en tang for at få krogen ud igen. Men så for nogle ture siden kom vores skipper Verner på Felix og sagde at han ville vise os et lille trick. Da en havde fanget en fisk med krogen langt nede i maven, tog han en lille pind frem,stak den ned i maven på fisken og holdt linen stramt op af pinden.Så svingede han fisken rundt hen over bajlen og efter en 3-4 runder faldt den lige så fint ned i spanden!!  Alle der så det viste sgu ikke helt om de skulle græde eller grine !!

Men da jeg kom hjem tænkte jeg at det da var noget der skulle prøves, så jeg købte et bundt blomsterpinde Ø7 og savede dem til i en længe på ca, 25 cm så de passede i min fiskekasse og jakkelomme. Gav dem et lag isolerbånd så de blev glatte og nemme at gøre rene. Og tro det eller lad være men det virker!!!   Når man lige får taget på det så er det ingen sag at få fisken af krogen uden at krog og line går i stykker, som det tit sker når man bruger en tang. Jeg fik sat en lille produktion i gang ved hjælp af min kære hustru som havde mulighed for at give dem krympefleks på sit arbejde. Så nu er der mange af havafdelingens medlemmer der bruger den lille tryllestav og der grines ikke mere når den tages i brug for den virker!!!!

Nogle har spurgt mig om den kan bruges på andre fiskearter og jeg skal ærligt indrømme at jeg ved det ikke, men det er jo bare at prøve sig frem.

Skulle nogle have lyst til at få sig en tryllestav så kig op i havafdelingen på førstesal ,hvor der ligger nogle stykker til de hurtige. Isolerbånd eller lignende må I selv sørge for.

 

“Tryllestaven” som den ser ud før og efter den er blevet skåret til og fået en glat overflade som i det her tilfælde er krympefleks.Isolerbånd eller lignede kan også bruges.

Held og lykke med “tryllestaven”

På havudvalgets vegne Niels Jensen

Udgivet i Nyheder.