Undervisning / Hygge

Har du lyst til at lære noget om medefiskeri er du kommet til den rigtige fiskeklub.

Under aktiviteter kan du læse om de mange tiltag vi har i klubben f.eks. fiskeskolen som vi arrangerer i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbund, onsdagsmøderne og vinterundervisning i Naturskolen på Hollufgård (som vi låner af Odense Kommune), og om foråret/sommeren dage med undervisning kun for klubbens medlemmer, hvor nogle af klubben dygtige medefiskere underviser dig helt gratis.

Bjarne underviser juniorer i Medefiskeri

Er du mere til hygge har vi bl.a. onsdagsmøderne, klubturerne, bowlingaften og spisning den først fredag i November + alt det der bliver arrangeret ind i mellem.

Her følger 12 gode tips til hvordan du kan fange flere fisk:

1. Husk at måle dybden.
2. Jo tyndere liner – jo flere hug.
3. Jo mindre kroge – jo flere hug (husk af skifte krog, når den bliver sløv).
4. Brug forfoder til at lokke fiskene med.
5. Foder præcist.
6. Hav gerne flere foderpladser.
7. Vær tålmodig.
8. Læs vandet (hvad ville du selv gøre såfremt du var en fisk ??)
9. Hold orden på din plads.
10. Prøv forskellige metoder (pole, match og bund).
11. Husk af ændre på dybden + blyenes placering.
12. Medbring gerne forskellig agn (melklister, majs, orm, maddiker, pinkies, hamp m.v.)

Til nye medlemmer i O.S.K.

Hvad skal jeg bruge for at komme godt i gang med medefiskeriet:

• Maddikebøtte m/låg ”det er så dumt når de kravler rundt i køleskabet (udenfor bøtten)”.
• Spand/balje til forfoder.
• Keepnet til opbevaring af fiskene + jordspyd til keepnettet.
• Stol/kasse at sidde på (det er længe at stå op i 4 timer).
• Krogløser, splithagl, loddebly (dybtemålere).
• Kroge med eller uden øjer i størrelserne 12-14-16-18 + forfangsmapper. Forfang i 0,12 m line + krogbinder.
• Polestænger (teleskopstænger) fra 4-7 meter. Når du melder dig ind i O.S.K. og vil medefiske giver Ækvator Sport dig en gratis 4 meter polestang !!
• Tackler til polestænger: Vinsler, flåd, line fx 0,14 eller 0,16 mm line samt flådankere.
• Kastestang med hjul (line helst ikke over 0,20 mm).
• Matchflåd (kastestang), flådlåse, svivler til at placere mellem hovedline og forfang (undgå at linen kludre).
• Evt. bundmedestang m/ hjul (gerne med lineclips) + feeders, bundlodder og stangholder.
• Forfoder: F.eks. ½ brun rasp (toast)/ hvidrasp + ½ færdigfoder fra f.eks. Van De Eynde, Sensas eller Browning. Man kan også sagtens lave forfoder selv, men man skal brug mange kilo før det bliver billigere, idet man skal købe sække med 25 kilo af hver grundingrediens.
• Som nystartet behøver man ikke alt grejet – tag det stille og roligt og såfremt du syntes det er sjovt kommer grejet næsten helt af sig selv.

Gode tips til indkøb af grej/forfoder m.v.:

Klubben har noget grej man kan låne – benyt jer at denne mulighed, det koster ikke noget.
Køb evt. godt brugt grej af de andre medlemmer.
Pas godt på dit grej så holder det længere.
Handler du i Ækvator Sport så bliv medlem af kundeklubben, hver gang du handler for kr. 200,- får du et stempel og når du har 14 stempler får du et gavekort på kr. 250,- = 8% rabat.
Køb forfoder + grej om foråret (januar+februar) der giver Fyns Medesalg og Ækvator Sport ekstra rabatter i år 15%.
Når du køber maddikker i Ækvator Sport så husk at bestil dem forud – prisen er normalt kr. 79,- for en liter, men forudbestiller du maddikkerne er prisen kr. 60,- for en liter. Husk at køb maddikker sammen med andre, idet det er meget billigere at købe 1 liter i stedet for at 2 hver køber en ½ liter.
Vigtigt det er ikke grejet der er afgørende for hvor mange fisk man fanger, men personen bag grejet. Dog kan det rigtige grej gør det hele lettere.