Årets sidste fladfisketur i OSK-regi er afviklet med det gode skib Felix fra Spodsbjerg.
Lørdag morgen stævnede 12 mand ud på et relativt roligt Langelandsbælt. Prognoser for både strøm og vind så fine ud. Disse omstændigheder kombineret med Verners beretninger om de sidste dages gode fiskeri, fik forventningerne til at stige på båden. Det skulle imidlertid vise sig, at blive lidt mere vanskeligt end som så. Både vind og strøm tiltog lidt rigeligt over middag, hvilket resulteret i en brat overgang fra et rimeligt fiskeri til næsten total stilstand i stangspidserne sidst på dagen.
Felix klarede sig dog væsentlig bedre i det svære fiskeri end de øvrige både på bæltet. Selvom fangsterne var ret spredte, kom der nogle rigtig fine rødspætter om bord. Hele 5 over kiloet faktisk – med Prebens på 1,3 kilo som den største. Dertil kom en solid stak fisk mellem 500 og 800 g.
Nu ligger landet således, at hyggen på disse ture er i højsædet, og at vi ikke går synderligt meget op i hvem der fanger hvad og hvor meget. Alligevel er det – mest for mobningens skyld – værd at bemærke, at Christina Hansen, datter af Per Hansen, udfiskede alt og alle. Christina og Per havde indkvarteret sig på de komfortable pladser agter, der som sædvanligt fiskede godt. Og Per kunne efter endt fiskeri berette, at bagenden havde præsteret 40 flade. Det er et flot resultat på en svær dag. Hvad Per imidlertid havde et udtalt behov for at nedtone i sin beretning, var, at fangsten ikke var helt ligeligt fordelt mellem far og datter.
Upåagtet Pers fiflen sandheden, herunder forkvaklede forsøg på formulere sig distancerende til kendsgerningerne, stod det klart at han havde fået en gedigen røvfuld. Dette forstået som en massiv overhaling, en brutal gang prygl med hån og ydmygelse til dessert. Nu er der jo ikke grund til at gøre de psykiske traumer større end højest nødvendigt, så jeg vil nøjes med en matematisk konstatering af, at Christinas fangst fyldte præcis 4 gange mere i kurven end hendes fars.
Andre steder på båden blev der også gjort bemærkelsesværdige fangster. Svend Brehmer præsterede at fange to fladfisk på den samme krog. Men det kunne naturligvis ikke imponere den tyske elitefisker, for det sker åbenbart jævnligt for en mand, der forstår at tune sine tackler til perfektion. Vi andre dødelige måtte udover én fladfisk pr. krog, nøjes med lidt småtorsk og hvillinger. Især Linda i stævnen, havde startet sin egen artskonkurrence og høvlede den ene hvilling, torsk og ulk op efter den anden.
På den fangstmæssige side at turen, kunne resultatet opgøres til 187 fladfisk totalt. Ikke prangende eller særligt opløftende, hvis det da ikke havde været for den omstændighed, at Verners kone stadig leverer Nordeuropas bedste marmelade til rundstykkerne og at Verner himself stadig serverer små skarpe på dækket og sørger for kontinuerlig underholdning med sømandsjokes under bæltestedet. Og så er turene på bæltet ganske enkelt også et gensyn med Fyns rareste lystfiskere.
Så vi ses næste år, venner!
Ulrik Jeppesen