Andet duer også i åen.

Der er fisk i Odense Å…mange fisk !!!!

Jeg skrev i forrige indlæg om “Vibraxkongen” , men så fik jeg en sms fra et af klubbens medlemmer Bjarke Lohmann, at andet duede skam også, for han havde onsdag aften brugt 2 timer i åen, som havde givet to fisk. Bjarke fiskede med bombarda, hvorpå han havde en Polar Magnus flue og det gav en blank på land, som målte 54 cm og vejede 1, 75 kg. Den anden svømmer rundt i åen til senere brug !!

Bjarkes havørrede på 54 cm og 1,75 kg taget i Odense Å

Bjarkes havørrede på 54 cm og 1,75 kg taget i Odense Å

Fik i torsdag aften et ring fra Karup Å kongen Søren Fuglsang, at han stod nede ved åen for at give den en chance, så til alle jer der kan lide å fiskeri:

” Se at komme derned for der er masser af fisk, brinker og grøde er slået og Vorherre sørger for at hælde vand i med jævne mellemrum, så vandstanden er perfekt “

Fik også lige et billede fra Henny Jørgensen, der havde været en tur ude ved “indvejningen” hvor hun havde taget denne flotte fisk på 49 cm og 1,45 kg.

Billede0244

Jeg beklager at billederne vender på hovedet, men pc vil ikke tillade at vende dem om, så vil du se dem rigtigt, må du vende din skærm på hovedet !!

Med venlig hilsen fra

Lokalredaktøren for Åsumstykket

Niels Jensen

Udgivet i Nyheder.