Årets første 65+ tur i 2014
18 Vikinger mødtes i klubhuset kl.9 til kaffe og rundstykker og samtidig kørte Jørgen medlemskort ud og vi fik dem lamineret. Det blev meget fint, og tak til Jørgen.
Alle ved at 65+erne hygger sig. Det fik vi tydeligt bevis for, der var tre Vikinger som bare var kommet for at være med til hyggen i klubhuset, men ikke kunne være med på fisketuren af forskellige årsager. Meget fint, men sådan er det at være med hos 65+erne.
Vi var 15 fiskehungrende Vikinger der blev enige om at køre til Grønnehave, hvor vi havde været før.
Her var der, lige som sidste gang, en del ”målfisk” der huggede, men som nu igen svømmer rundt og forhåbentlig næste gang de hugger er blevet dejlige store fede havørreder, som vi kan bringe med hjem og bevise at vi godt kan fange dem.
Frokostpausen blev holdt i høj sol og vi skålede ”knæk & bræk” uden det hjalp på fangstresultatet, men hvad gør det, når bare vi hygger os, så er dagen helt i 65+ ånden.
Vores redningskuffert er ikke helt tosset at have med.
Hver gang nyder vi lidt medicinske dråber fra kufferten, men der er også hæfteplaster og forbinding i den og det fik vi brug for, da Poul Erik havde ladet en flue lande i håndfladen….
Av for f….. det så lidt voldsomt ud, men endte godt. Der kom lidt sprit i såret og en opkvikker til halsen. God bedring Poul Erik.
Vi mødes igen alle Vikinger på næste tur den 12. marts
Allan Berg