Ca. 250 børn og voksne havde en dejlig dag på Havnen.
Ja, du læste rigtigt for cirka så mange mennesker var på Havnen for at deltage i årets Fladfiske Festival. De 117 havde købt deltagerbevis og de øvrige var der for at hjælpe til eller bare kigge på. Læg dertil de sædvanlige sildefiskere som altid står der og man kan hurtigt regne ud at der har været pænt fyldt op på Havnen.
Og heldigvis skal man stadigvæk ikke stole 100 % på DMI, for vejret blev ikke så dårligt som de havde sagt. Blæsende det meste af dagen og lidt små byger til sidst, men slet ikke noget der kunne tage humøret fra folk.
Selve fiskeriet startede lidt sløvt, men da vandet vendte skete der noget og et forsigtigt skøn fra Rene fra Jan og Bo var, at der var fanget ca. 200 fisk, men det tal kan sagtens være højere, da ikke alle vælger at indveje deres fisk.
Og ud over fladfisk sås der også sej, kuller og sild i spandende, så endnu engang viste Odense Havn , at næsten alt kan fanges der.
Til slut var der præmie overrækkelse til de 3 bedste børn og de 3 bedste voksne , men alle var som sådan vindere, da alle havde haft en dejlig dag og som de andre år lød det fra mange da de gik hjem:
” Tak for et godt arrangement og vi ses igen til næste år”
Og naturligvis ses vi på Havnen søndag den 15 maj 2016 til endnu en Fladfiske Festival.
Fra O.S.K skal der lyde en stor tak til Jan og Bo, Odense for det gode samarbejde omkring arrangementet.
Her under er der en masse stemningsbilleder fra dagen der vidst mere end ord beskriver hvor hyggelig en dag det var :
Niels Jensen