Den første af årets 3 fladfisketure overstået med blandet succes!!
Så kom vi i gang med efterårets program for fladfisketure og denne var imødeset med spænding da den gjaldt som “opvarmning” til den store fladfiskekonkurrence i oktober. Og at dømme efter antal fangede fisk er vi nogen der nok lige skal have kigget grejet igennem og have genopfrisket de små fif til hvordan man fanger de flade!! For det samlede antal fangede fisk var på 214 stykker med 31 til bedste mand og 4 til dårligste!!!
Men som et klogt hoved og tro det eller ej ,men de findes faktisk på sådan et skib ,selv om det retfærdigvis skal siges at der er langt imellem de rigtig kloge bemærkninger: Til konkurrencen er det kun nødvendigt at fange en fisk bare den er stor nok!!!
Men som altid havde vi en hyggelig tur selv om vejret ikke viste sig fra sin pæneste side men så kan man jo altid bruge det som undskyldning for at man ikke fangede så mange fisk!!
Havudvalget siger tak for en god tur til alle deltagerne og til Verner på Felix som sørgede for at vi havde det godt.
Niels Jensen