” Hvad er ligheden mellem en mede- og en havfisker? ” Jo, de forfordrer begge inden de begynder at fiske!!”
Nogen forsøger at få morgenmaden ned mens andre forsøger at få aftensmaden op !!!
Når søens folk skal af sted på deres årlige tur til Det Gule Rev er der altid en vis nervøsitet i ugen op til, at vi skal af sted. Kommer vi af sted og i givet fald, hvordan bliver vejret så? Så folk leger Voldborg og forsøger at tyde vejrudsigten, men i sidste ende afgøres det af skipper Per, når turlederen som i dette tilfælde var undertegnede, ringer fredag kl. 12.30 hvor den sidste prognose kommer. Turen før os var blevet aflyst, så det var med en vis frygt jeg ringede og Per var da også for lidt forbeholden, men da han i det samme fik den sidste nye opdatering sagde han ” Vi er sejlet !! ” Så ind i bilerne med grejet og 3 timer senere står man på en våd og blæsende kaj i noget nogen vil kalde udkants Danmark, men som vi andre kalder en by, hvor årets tur udgår fra. Når grejet er kommet om bord , er det en tur over i grejshoppen for lige at få købt det sidste man ikke kan undvære og dernæst er det tid til at frekventerer Pølseboden på havnen.. Det kan sgu være svært at få appetit når fiskemels fabrikken samtidig lukker en lugt ud der kan få det til at vende sig i de fleste, men maden på grillen kom da ned. Og op igen senere for nogens vedkommende !!
Efter grill besøget var det tilbage til skibet, hvor nogen valgte lige at få en godnat øl og lige få tjekket grejet en sidste gang, mens andre røg i køjen med det samme for at være frisk til dagen efter.
Omkring kl. 02.00 begyndte vi at sejle ud. Først sejlede vi over efter is til fryserne og så ud gennem Thyborøn Kanal. Det gik stille og roligt, men så skal jeg da også mene der kom gang i gyngeriet!! Det kan være lidt svært at sove, når man føler det lige som om, at man ligger i en tørretumler, der kører for fuld tryk. Så op af morgenen begyndte folk at stå op for at komme op på dæk og få lidt frisk luft eller finde en spand at brække sig i !!! Jeg tror kun VI var en 4-5 mand som ikke var mærkede af skibets rullen, så VI havde travlt med at mobbe de syge. Men vi fandt hurtigt ud af, at man ikke skal spørge en mand , der er søsyg om du må arve hans grej når han inden længe dør, for så skal jeg da godt nok love for, at man får dræberblikket !!!
På sådan en sejltur får man derfor rig lejlighed til at se de forskellige måder folk brækker sig på: Fra dem der sidder blandt folk og brækker sig i en spand som Michael gjorde det og til dem der diskret vender ryggen til som Ernesto og til Thomas Bonnerup, der brølede sin galde ud, så det lød som 2o elgtyre i brunst !!!
De kvikke af dem der havde det lidt dårligt var klar over, at for få det bedre skal man holde fokus på horisonten, så balancenerven inde i øret kan komme til ro igen.
Allan holder fokus på horisonten.
Mogens stod også og holdt øje med den der horisont, selv om den kan være svær at finde når det gynger hele tiden.
Nå, men vi var nået ud til fiskepladserne, som var nogle vrag der skulle fiskes på og det varede da helle ikke længe, inden der var fisk på dækket og det kom der løbende hele dagen, selv om torskene er set større, hvilket resulterede i, at der ikke kom så meget filet med hjem som tidligere set, selv om en 30-40 kg til de bedste vel også kan gøre det !!
De ældre folk og havet !!
Dette afsnit er dedikeret til to mennesker, som alle har den største respekt for. Det er Knud Erik og hans søde hustru Henny, som er med på ALLE havture. Knud er lige fyldt 75 år og da man ikke må nævne en dames alder, vil jeg nøjes med at oplyse, at Henny er 3 yngre end Knud. Sådan en 20 timers tur er ikke det rene barnemad og slet ikke når det gynger som på denne tur, hvor alle kæmper for at holde sig oprejst, men Knud og Henny skal bare fiske med alle midler om det så indebærer , at Knud er nødt til at binde Henny fast til rælingen, så hun kan holde sig oprejst. Det tager hun med højt humør og selv om det kniber lidt med kræfterne, når de store fisk store fisk skal op er der smil på hele dagen lang. Sidste år faldt Knud og slog en flis af albuen og i år slog han ribbenene, så det gjorde ondt at fiske, men nej. Der skal fiskes, selv om Knud igen i år sagde, at nu var det slut og at det var sidste gang de var med på disse ture, men lur mig om de ikke dukker op næste år igen !!! De har da i hvert fald ikke bedt undertegnede om at strege dem fra tilmeldings listen til turen i 2016. Så det varer nok nogle år inden de melder sig ind i Viking 65+, selv om de to nok er de største vikinger, vi har i O.S.K !!!
Til slut skal der lyde en stor tak til alle deltagerne for godt kammeratskab og hyggeligt selskab og en tak skal der også lyde til skibets besætning. Skipper Per for at dele undertegnedes interesse for Giroen, som vi fik set oppe i styrhuset og til Ole for igen at sørge for at rense og filetere vores fisk.
Vi ses 25 juni 2016, hvis da vejrguderne vil det!!!
På havudvalgets vegne.
Niels Jensen