Havfiskeri på Færøerne.

Willy Dannevang fra Havfiskerklubben Måleren var forbi for at fortælle om deres tur til Færøerne i 2017.

Willy fortalte at de den første dag havde været ude og trolle efter sildehajer uden den store succes og efterhånden som Willy fortalte om turen stod det klart, at selve fiskeriet på turen ikke havde nået svimlede højder. Det nåede til gengæld de fuglefjelde, som omkranser de fjorde der fiskes i og i det hele taget er naturen på Færøerne hele turen værd.

Men fisk blev der da fanget og især fiskeriet efter rødspætter var godt, da der var betydeligt mere størrelse på dem end de “lokumsbrætter” vi kan fange i Langelandsbæltet. 1, 9 kg var en lille rødspætte deroppe, hvorimod den i DK vil være kæmpestor !!

Mellem 3 og 4 kg blev der taget flere af og rekorden blev sat af en ung mand Magnus, som fangede en på hele 5,6 kg, hvilket var 100 gram fra verdensrekorden.  Og bliver den fanget her 2 år efter er den sikkert verdensrekord for Magnus sætte den ud efter der var taget billeder.

Der blev også fanget en del 8 armet blæksprutter, som folk havde meget sjov ud af da de sugede sig fast til tøjet, så de næsten ikke var til at få af igen 🙂

Alt i alt havde Måleren haft en spændende oplevelse, der skilte sig ud fra det hjemmelige fiskeri.

Tak til Willy for at komme og fortælle om turen.

Af Niels Jensen

Udgivet i Nyheder.