Igen i år var vi omkring de 40 deltagere fordelt på 2 borde med en kvinde ved hvert bord, så “goderne” ligesom bliver delt ligeligt.
Sådan en julefrokost er jo en højtidelig ting, som skal tages meget alvorligt, hvilket folks ankomst da også bar præg af. Der bliver pænt givet hånd til hinanden og nogen har sågar fundet det fine slips frem, mens andre har taget det lidt mere rummelige tøj på, vel vidende, at der nok skal blive god brug for det.
Der bliver snakket pænt folk imellem, mens man afventer de sidstes ankomst og høflighedsfraserne bliver udvekslet, alt imens man afventer, at der bliver sagt velbekomme, hvilket i Per Slammers version er:
” I må æde, hvad der bliver sat på bordet !! “
Så er tonen ligesom sat og høfligheden er pist væk og erstattet af de godmodige drillerier folk imellem. Hurtigt viser det sig, at det er noget folk har glædet sig til, for der er sgu godt nok blevet lagt på lager til denne aften, så man har noget at svare igen med.
Humøret bliver også hjulpet på vej af den kolde snaps og øllene og når nu man har fået fruen til at hente og bringe, kan man jo lige så godt erstatte de almindelige øl med klubbens julebryg, der holder mellem 8 og 9 procent. Så skal man jo heller ikke sidde og spekulerer over, hvad lørdagen skal bruges til !!
Maden, for der bliver jo også indtaget fast føde sådan en aften, er Per Slammers version på en julefrokost, som byder på lidt anderledes i form af forskellige dejlige fiskeretter og så naturligvis de traditionelle ting, som de lune retter og en ordentlig røvfuld risalamande, at slutte det hele af med.
Nu er der jo nogen, der nogen gange misforstår tingene lidt og om det er fordi man er blondine eller undertegnede ikke har fået formuleret indbydelsen rigtigt skal være usagt, men Camilla troede, at julefrokosten skulle holdes et privat sted ( alle har da plads til 40 personer i spisestuen) så hun havde taget en værtindegave med.
Og hvad var mere naturligt end at give gaven til Per Slammer, da frokosten jo næsten holdes ved ham.
Bjarne Lauresen skulle jo uddele de årlige præmier for fangede fisk på kyst turene, og det tog ham ikke lang tid. Fabio havde vundet førstepræmien, men han var meldt ud af klubben, og da man kun kan vinde en præmie, ja så blev det til en 1.præmie til Torben Marvø for Gud ved hvilken gang. Tillykke til Torben, som jo også er regerende O.S.K Cup vinder og som lige snuppede mandelgaven også.
Om det var for at være sikker på, at stemningen ikke døde ud, så havde Mike taget en flaske med , med noget pulimut, som mest af alt lignede noget man bruger til at hælde på bilen om vinteren. Selv om jeg nu ikke tror, vi nogen sinde får så hårde frostgrader i DK som Mikes “væske” kunne klare, for den grønne drik holdt 70 % !!!! Men ned kom flasken da sammen med den sponsorerede snaps fra “gæt hvem” .
En anden ting der hører sig til julefrokosten til, er om man nu har fået placeret sig ved “vinder eller taber” bordet. Dette har meget stor betydning, når der senere hen skal stjæles gaver i pakkespillet.
Om det var brændevinen eller bare det gode selskab vides ikke, men i hvert fald fik Jørgen Kasserer lyst til at fortælle et juleeventyr. Og det var om dengang, han fangede en laks på 23 kg i Orkla og om hvordan hans kammerater fik den på land for ham og hjælp ham med at opbevare den, så han ikke kunne finde den igen og hvor fuld han blev, da han skulle fejre den store fisk. En fisk der forandrede Jørgens liv til det bedre, da han fandt ud af, at når man kunne fange sådan stor fisk, så kunne man klare alt her i livet. Hvilket til Jørgens ros skal siges , at han har bevist mange gange i klubregi, når han har søsat et projekt, som andre anså for umuligt og fået det gennemført. Så måske har Jørgen ret i, at der findes en speciel Gud for os lystfiskere.
Efter denne fine historie var vi nået til det årlige vanvid!!! Nemlig pakkespillet, der forvandler normalt velfungerende mænd, der for manges vedkommende er blevet bedstefar for både 3 og 4 gang, til vilde knægte, der slås som sindssyge, for at få en gave til en pris, som de fleste nok havde råd til at forære sig selv. Op til flere gange om dagen!!
Da alle pakkerne var blevet fordelt og folk havde konstateret, at der ikke, som alle de andre år, var noget spændende i pakkerne , fik alle travlt med at forære gaverne væk, så man ikke skulle slæbe noget med hjem, som man skulle bruge tid på at forklare fruen hvad var..
Til slut vil undertegnede på bestyrelsens og egne vegne sige alle en stor tak for en rigtig hyggelig aften .
En speciel stor tak skal lyde til Per Slammer og hans tro hjælper Mike, for at lave alt den dejlige mad. Og sjovt at se , at de ikke var lige så spritstive som sidste år !!
Med julehilsen til alle
Niels Jensen