Køb-salg dag i Victoriagade.

Den årlige køb-salg som O.S.K afholder i samarbejde med Fiskebanden Leifi er blevet en rigtig god tradition, som hvert år trækker sælgere og købere til.

18 mand havde i år valgt at købe en stand for at prøve at få solgt ud af det grej som er kommet i overskud eller bare ikke bruges mere.  Nogen har meget og andre mindre til salg og nogen får solgt mere end andre, men alle hygger sig imens der pruttes om prisen på varerne.

Og så er der alle dem som undertegnede der “bare lige” skal kigge og absolut ikke skal købe noget da kasserne bugner derhjemme og alligevel lige kommer hjem med et eller andet som man ikke kunne leve foruden 🙂

Fiskebanden Leifi stod som sædvanlig for forplejningen og der var god gang i grillen.

Og så var der Formand Allan som brugte køb-salg dagen til at underholde barnebarnet Alberte et par timer 😉

Morfar Allan og barnebarn Alberte hygger sig sammen .

Niels Jensen

 

 

Udgivet i Nyheder.