På O.S.K’s månedlige fisketur faldt valget på en plads alle havde hørt om, men ikke mange havde været på.
Vi kørte til Langø, der ligger på vejen mod Fyns Hoved. Ved Galleri Solvognen kunne vi parkere hvorefter vi fik et rundstykke og en lille skarp. Af små listige veje fandt vi fiskevandet og vi gik i gang med at fiske med det samme. Kysten så rigtig flot og indbydende ud og der var masser af plads til de 11 mand, der var med på turen.
Det var dejligt med nye ansigter på turen. Velkommen til dem. Vi håber selvfølgelig de er med på næste tur. Der var hurtigt kontakt med hornfisk og et par stykker kom på land. Senere fangede Tommy Rasmussen ( igen, igen ) en flot ørred på 63 cm og 2.360 kilo. Det var en super dag ved vandet, der godt kan gentages.
Tak til alle for god ro og orden.
Torben Marvø