Kysttur til Fyns Hoved med små fisk på krogen.

Kysttur til Fyns Hoved søndag den 29 sept. 2019.

Kl 07.30 mødtes vi på P pladsen lige før byskiltet til Korshavn.
Der var Peder, Johannes, Kresten, Carsten og Torben . Morgenfriske og klar til dagens tur.
Vi skulle vanen tro, lige have en lille skarp og nogle fik også spist et rundstykke.
Turen ned til vandet gik igennem et stykke mark, hvor der var græssende kreaturer, men de var dog meget fredelige.
Vi fordelte os på kysten og det så meget lovende ud.
Der var desværre ikke de store rekordfisk i dag. Peder og Torben fangede hver en lille ørred.
Derimod så vi en stor fisk springe ca. 10 m ude, men den ville dog ikke noget.
Et par marsvin så ud til at være mere heldige med jagten og der blev virkelig gået til den.
Vi havde en hyggelig dag og der var da også fisk, selvom de var noget små.
Tak for i dag og husk den næste kysttur er den 27 oktober 2019 kl 07.30
Carsten, Kresten og Torben
Udgivet i Nyheder.