Turen i dag, Søndag den 26 maj 2019, gik til Kasmose Strand.
En ret fed plads, der ligger lige midt i naturen. P – pladsen ligger midt i skoven og nedgangen til vandet er meget flot og stejl !
Vi nåede dog velbeholdent ned til Lillebælt.
Fremmødet var ikke særligt stort, idet kun kystudvalget var med. Vi fik et afbud pga. sygdom.
Torben Marvø fangede en havørred på 46 cm. Den blev genudsat.
Torben og Carsten fik også en lille 20 cm havørred hver og et par gode tilbud fra hornfisk.
Kresten Mehl fik desværre ikke noget.
En hyggelig og til tider lidt fugtig dag, men dog bare lidt finregn.
Tak til kystudvalget, for at de mødte op.
På de næste ture vil vi gerne se nogle flere kystfiskere, da det er helt klart er sjovere at arrangere turene, når der er opbakning til det vi laver.
På udvalgets vegne og tak for i dag.
Torben Marvø