Så kom dagen som vi alle havde set frem til i lang tid…
Første lørdag efter den første fredag i marts er en dag som rigtig mange lystfiskere ser frem til med længsel, fordi det er dagen hvor der igen må fiskes i åen og fjorden og det er ligesom dagen der indvarsler at nu er foråret for alvor på vej selv om det kan være bidende koldt. Det var det ikke idag selv om det blæste op midt på formiddagen.
O.S.K havde overtaget pølsesalget sådan lidt i sidste sekund men ved fælles hjælp lykkedes det at få stablet en fin lille forrretning op at stå og selv om slutfacit ikke kendes i skrivende stund bliver der nok et fint overskud til klubben, Nu skal alt jo heldigvis ikke gøres op i penge for det vigtigste var lige så meget at O.S.K fik vist flaget. Og det fik vi takket være klubbens 2 nye flag som var indkøbt til lejligheden. Der blev delt nytrykte flyers ud, der beskrev lidt om hvad O.S.K kan tilbyde nye lystfiskere og andet læsestof om lystfiskeri,
Vi havde til gengæld ikke det store held med at få fanget fisk der bragte klubben i nærheden af topplaceringerne men en top ti plads til Johs. Vikkelsø blev det da til. Men vi kan jo heller ikke føre os frem overalt på sådan en dag!!!
Bjarne Laursen havde det store smil på og det endda inden han havde set hvor mange der kom og købte pølser i klubbens lille bod. Så det smil kan kun være blevet større i løbet af dagen!!
Johs. Vikkelsø med en fisk på 47 cm og 1,10 kg...Ikke lige dagens største men lidt kan jo også have ret som konen sagde til manden...
Allan Birk igang med at veje fisk ind til konkurrencen. Et job der ikke giver sved på panden for der blev kun indvejet 27 fisk hvoraf de 15 blev afvist og altså kun 12 fisk til konkurrencen .
O.S.K´s nye flag.
Når nu der er stablet en forretning på benene kan man jo også lige så godt sælge lidt af klubbens grej.
Forretningen havde skam også en lille V.I.P loge hvor de mere prominente kunder slog sig ned og indtog de ristede pølser!!
De ser lækre ud og de smagte også rigtigt godt!!Hele dagen igennem var der god tilstrømning til den lille forretning og der blev jo også lige tid til at få snakket med gamle venner og fiskekammerater.
Bo Rasmussen hed manden med vinderfisken som målte 74 cm og vejede 4,25 kg...Han havde fanget en til i samme størrelse men den blev afvist!!! De skulle efter sigende være fanget ude omkring Nr. Broby. Tillykke til Bo med den flotte fisk.