Som det var aftalt, blev det et møde i klubhuset. Igen meget hyggeligt og denne gang med ostemadder, kaffe og dertil medicin samt en masse god snak om aktiviteter i foråret.
Det er fantastisk dejligt at skrive referat fra dette møde, fordi vi var nemlig 14 mand omkring bordet og heraf var der 4 nye Viking 65+ere, hvoraf de to er helt nye medlemmer i OSK. Og 3 gamle 65+ere var på ferie.
Et stort velkommen fik de nye og vi skålede selvfølgelig i vores medicin. Denne dag var det dejligt solskin og lun luft, så lunt, at der gik helt forår i os.
Vi var alle enige om at næste møde for Viking 65+ i marts måned bliver en kysttur til Bøsøre, hvor mødestedet er ved Bøsøre Campingplads…
onsdag den 21.marts kl.9 (bemærk kl.9)
( I bogen ”100 fine fynske fiskepladser” finder du Bøsøre plads nr.20). Også til denne første kysttur i 2012, håber jeg på stor opbakning.
Knæk og bræk,
Allan Berg