Turen til Sverige var i år den 4 – 7 april 2013. Igen boede vi på “Logi 34ern” i Tommarp.
Fra starten var vi lidt uheldige. Først havde vi ingen dørkode. Da vi så efter mange telefonopkald fik koden, kunne vi ikke få værelser. Efter yderligere et par timers ventetid fik vi så endelig anvist værelser af den nye ejer.
Så var det vejret der var imod os. Vinden kom fra forskellige østlige retninger og temperaturen var helt i bund. Både vinden og vandet lå på 1 – 2 grader.
Der var selvfølgelig også lyspunkter: Maden sad jo som sædvanlig lige i skabet. Torsdag og fredag med Hennings Chilli con Carne.
Lørdag stod den så på Mørbrad med masser af bløde løg. Så var der is bagefter. Stor ros til “kokkene”………
Der blev fanget 2 flotte blankfisk i år. Fiskene blev fanget af Johannes med en fisk på 2,6 kilo – 65 cm og Lars med en fisk på 1,8 – 58 cm. Tillykke med det.
Kystudvalg og aktivitetsudvalget,
Torben, Torben, Per og Bjarne