Vand over og under skibet.

Søens folk var på den første af efterårets  3 fladfisketure i Langelandsbæltet.

Som sædvanlig blev der studeret vejrudsigter i ugen op til, at vi skulle af sted og den sagde regn, regn og atter regn. Naturligvis tilsat lidt blæst og torden og så kunne det sgu næsten ikke blive værre. Men så slemt blev det heldigvis ikke…blæsten var der ikke og tordenen holdt sig også væk og det regnede godt nok, men det var vi jo forberedt på, så påklædningen var jo derefter. Der var en del nye folk med på turen så, de fik lige lidt nyttig info inden vi sejlede ud:

Vi fisker til kurven, vi spiser morgenmad i 2 hold og der er fri mobning om bord !!! 

20160904_080632 20160904_080642 20160904_080734 20160904_080738 20160904_082618 20160904_124413

Vinden var fra øst, hvilket betød en tur over til Lollandssiden, hvilket er at foretrække, så det var vi glade for. Og da undertegnede fangede den første fisk var der sgu godt nok lagt op til, at der skulle fisk med hjem.  Men men… vi manglede solen til at få fiskene livet op og den så vi ikke noget til, så fiskeriet var i perioder sløvt. Men så må man jo lave noget andet såsom at hilse på dem på skibet ved siden af eller som Allan Birk, at prøve vores Waterwolf kamera.

20160904_124407 20160904_124504

Der kom da også fisk op i forskellige størrelser: Mogens Ansholm fangede dagens absolut mindste fisk, mens Preben Hansen fangede dagens absolut største , som var en rødspætte på 1,2 kg og 50 cm !!!   Vi må håbe for Preben, at han fanger lige så stor en fisk på næste tur , som er Jan og Bo´s Fladfiskekonkurrence.

20160904_115645 20160904_104028

Da dagen var omme blev der talt sammen og 13 m/k havde fanget 227 fladfisk og det på en dag. hvor betingelserne ikke var de bedste, men hvor alle gjorde hvad de kunne for at få fisk med hjem og det var at holde snøren i vandet hele tiden !!

Tak til alle for en våd, men hyggelig tur og også en speciel tak til skipper Verner for at sørge for at undertegnede fik fisket. mens han tog den lille sætteskippereksamen.

20160904_093015 20160904_093100

På havudvalgets vegne.

Niels Jensen

 

Udgivet i Nyheder.