Det var ren hygge og afslapning for vi 12 Vikinger, der mødtes på P-pladsen kl. 9.05.
Alle mand fiskede intenst med spinner, flue, blink, woblere og gummiorm, men uden at få kontakt eller overhovedet at se et af de der svømmende individer, kaldet havørreder.
Det blev dog som sædvanligt en hyggelig dag med kaffe, rundstykker og en lille en til halsen. Efter frokosten gav vi den lige en times ekstra svirp med stængerne – men nej.
Og så sluttede endnu en god 65+tur og vi kørte hjem.
Næste tur bliver allerede onsdag den 6. november. Se den på bookingportalen og tilmeld dig.
Vi mødes alle Vikinger og husk at også nye er velkommen.
Hilsen Allan Berg