Vikinger på Lundsgaard

I 1600 tallet var Lundsgaard og området omkring Brobyværk vidne til meget plyndring, vold, nedbrænding og kidnapning af Marsk Bille. Svenskerne hærgede og nedbrændte den gamle våbenfabrik der har givet navn til Brobyværk. Værket var en af Europas største våbenfabrikker og Standarterne som de hed, kan ses på Brobyværks byvåben.

Lidt mere fredeligt gik det for sig, da Vikingerne indtog Odense Å ved Lundsgaard, som overværede de voldsomme begivenheder i 1600 tallet. To borde med behørig afstand blev stillet op til morgenkaffen. Rundstykker og “Brunnere” som formanden for vikingerne havde sørget for blev indtaget. En skarp til halsen, for at få gang i blodcirkulationen på 65+ erne blev også serveret.

En kold dyne af fugtig luft lå over åen, som samtidig virkede enorm død og trist. Det lykkedes dog at fange først en lille gedde og lige på falderebet, fik vores kommende nye medlem Gerhardt Trolleborg, en pæn gedde på en lidt sjov spinner købt i Biltema. Gedder har absolut ingen selvrespekt !

Af Gerhardt Andersen

 

 

Udgivet i Nyheder.