Vi havde satset på 30 mand, men vi kunne desværre kun mønstre det halve.
Det havde været dejligt med større opbakning til arrangementet.
Dagene har budt på flot vejr, lidt blæsende, men okay alt i alt. Der er blevet fisket på de flotte og barske kyster omkring Stevns og bandet over mistede fisk. Alligevel nåede der, at komme 5 fine blankfisk i fryseren.
Allerede den første dag kom Mike med vinder fisken, men han vidste det bare ikke endnu.
Så Mike løb med 1.præmien på 500 kr.. samt en fin pokal for største fisk som var på 1,42 kilo og 55 cm
Johannes fulgte lige efter med en fisk på 1,22 kilo og 49 cm som også indbragte 500 kr.
Vores to guider Frank og Frederik var så ubeskedne, at fange 3 fisk.
Frank med en fisk på over to kilo og to fisk til Frederik.
En rigtig hyggelig tur, med perfekt vejr, god mad og gode fiskekammerater.
Tak til alle for en fin tur.
Vi glæder os til efteråret, hvor vi skal til Midskov
Torben Nielsen har desværre valgt at trække sig fra arbejdet med at arrangere vores weekendture forår og efterår. Han fortsætter selvfølgelig med de populære kystture. I stedet vil Kresten gerne hjælpe med dette arbejde.
Tusind tak til Torben for hans store arbejde med de ture vi har været på.
Bjarne – Per – Torben og Torben