10 timers havtur i dis og tåge med begrænset fangst.
Så har havfiskerne atter været på tur i Langelandsbæltet med det gode skib M/S Felix med den hyggelige og hjælpsomme skipper Verner Møller.
Vi lagde fra land allerede kl. 6.00 da vi havde en 1,5 timers sejltur foran os for at komme op nordpå og affiske nogle vrag for torsk. Sejltiden blev benyttet til at rigge grej til og spise morgenmad i Verners hyggelige kahyt med hans kones hjemmelavede marmelade til. UHM!!!
Fiskeriet på vragene gav ikke det helt store, så vi tog og sejlede sydpå mens vi prøvede at fange torsk forskellige steder undervejs ,men igen uden det store held.
Og for dem der ikke har prøvet det så er det en speciel oplevelse at ligge og fiske i så diset og tåget vejr at man ikke kan se noget omkring sig men kun kan høre tågehornene fra de skibe der sejler forbi!!! Og når der så lige pludselig dukker et stort containerskib op i tågen så synes man altså ikke det skib man står på er særligt stort!!! Men vi fik da lært at jo dybere tuden jo større skib og dermed også større dønninger!!!!
Over middag gik vi gang med at fiske efter fladfisk og det gik også lidt bedre, selv om ikke alle havde hænderne oppe over hovedet i triumph over fangsten. Men brok er jo en STOR del af det at fiske!!!
Som altid på disse havture er tonen hård og ubarmhjertig, men altid sagt med glimt i øjet og smil på læben.
Kl.16 var vi i havn igen og det samlede resultat blev ,uden at nogen udover Verner, havde talt efter, ca. 70 fisk med hjem, hvilket må siges at være under normal standard for havfiskerne. For nogle ombord var det jo træning inden regionsmesterskaberne i havfiskeri og som en af dem, Per Hansen så rigtigt sagde: Vi må sgu håbe at det passer med, at en dårlig generalprøve giver en god premiere!!!!