Her er så Langelandsturen i tekst og billeder.
Der var tilmeldt 13 mand til turen i dag og alle mødte op i klubben kl 07.00. Selvom oddsene var dårlige med 13 meter nordøstlig vind og Langelandske Ørreddage, holdt vi dog fast ved Langeland.
Det var stiv vind og grumset vand, der mødte os, da vi nåede til Pæregårdsbugten og Korsebølle Rev. Men det var der jo ikke noget at gøre ved, der skulle jo fiskes alligevel.
Dagen kunne hurtigt være endt meget tragisk , da vi var ude for en meget uheldig episode.
Knud Rask faldt over en sten og måtte i vandet. Heldigvis blev han bjærget i land af et par
tililende strandgæster.
Godt våd, men heldigvis i live.
Knud lånte noget tørt tøj og kørte hjem oven på forskrækkelsen.
Endelig fik vi en ørred på tavlen. Det var Torben Nielsen der fangede en ørred på 42 cm.
Ikke særlig stor, men stor nok til at indtage førstepladsen. Torben ville dog ikke foreviges
med fangsten 😉
Derudover bød dagen på nogle fede hornfisk og et par undermåls ørreder.
Det var jo som sædvanlig en meget vellykket og hyggelig dag.
Aktivitets- og Kystudvalget
Bjarne, Per, Torben og
Torben