Hvad det indebærer at være kontrollant ved Odense Å.
Nu nærmer Odense Å premieren sig, hvilket for mange betyder, at nu skal der igen fiskes i Odense Å. Og fisker du i Odense Å er du måske så “heldig” at møde en kontrollant.
Og hvad gør en kontrollant som undertegnede så ?
Jo, jeg præsenterer mig ved at vise mit kontrollørkort
og så spørger jeg pænt om jeg må se dit fiskekort. Altså gyldigt medlemskort til din fiskeklub ,et dagskort eller måske et årskort for pensionister. Og selv om jeg ikke må, så spørger jeg også om du har statstegnet i orden, da du ikke må fiske på medlemskortet alene. De fleste vælger helt automatisk at vise begge dele med det samme !!
Kan alle blive kontrollør ?
Ja, det eneste det kræver er, at du er medlem af en klub under Odense Å Sammenslutningen og at du færdes jævnligt ved åen. Det være sig fiske eller som mig der dagligt lufter sin hund langs åen i Åsum. Jo flere vi er så vi kan få dækket hele åen ind, jo bedre. Så går du og fisker ofte på et stykke af åen og aldrig har mødt en kontrollør, så var det måske en ide selv at få et kontrollør kort.
Får jeg noget for det ?
Nej det er frivilligt, men jeg får lov at deltage i to møder om året, hvor jeg får kaffe og kage.
Har jeg nogen bemyndigelse til at giver bøder osv ?
Nej det har jeg ikke, så møder jeg nogen uden kort forklarer jeg dem pænt at det skal de have, da det ofte viser sig at dem uden kort tror det er nok med statstegnet. Så får vi en snak om det og så beder jeg pænt folk om at stoppe med at fiske, hvilket folk gør, når de har fået forklaret reglerne. ( Har givet nye medlemmer i klubberne)
Et par tips til lystfiskeren :
Reglerne foreskriver, at du skal bære dine kort synligt, hvilket de færreste gør. Men bær dem, så du nemt kan få fat i dem og ikke som jeg har set et par gange, at folk skal smide det meste af tøjet for at finde kortene !!! Ikke noget kønt syn og tager bare en masse tid. Nogen har glemt kortene fordi de ligger i tegnebogen, som de så har ladet ligge i bilen for ikke at tabe den !! Men da alle næsten uden undtagelse har mobilen med, så de kan tage et billede af fangsten, så anbefaler jeg, at de opbevarer kortene i det etui som de fleste har deres mobil i. Eller som en nødløsning, at tage et billede af kortene, så de kan vise mig det.
Hjælper det så at kontrollere folk?
I de 2- 3 år jeg har tjekket “mit stykke ” her i Åsum er der blevet færre og færre år for år, der ikke har tjek på kortene. Jeg tror, at lige så hurtigt det rygtes at der aldrig bliver tjekket, lige så hurtigt rygtes det, at man “risikerer” at møde en kontrollant. Så ja, det hjælper .
Er det nemt at spotte en uden kort ?
Ja det er meget nemt. Ser du en med gummistøvler og fisketøj og ordenligt grej er kortene i 100% af tilfældene ok. Står der en i sorte sko og pænt tøj med et Aldisæt og en plasticpose til alle fiskene, så er der i 100% af tilfældene IKKE styr på kortene.
Ja det det var lidt om det at være kontrollør ved Odense Å og jeg ser frem til at tjekke dig samt til den lille eller snarere lange hyggelige snak jeg får med de fleste af dem jeg tjekker.
Med venlig hilsen
Niels Jensen
Kontrollør i Zone 2