Så sidder man og kigger på et brugt år. Hvad ville vi nå og nåede vi noget af det? drømme er gode at have at opleve dem gå i opfyldelse er jo suverænt.
Vi fik jo et år, hvor vi ikke blev ramt af begrænsninger (covid), men så fik vi en omgang iltsvind, det største i mands minde, og alle peger på en modpart og siger, det er dem, der sviner mest men alt i alt, så har havet omkring Fyn fået tæsk og vi må se, hvor det hele lander. Vi håber på, at der kommer en voksen ind i rummet…
Frem med det positive for det er der trods alt mest af.
Odense Å Premiere, fik jo en junior som vinder nemlig Jonas Top. Det er bare super, at han kommer fra O.S.K. også. Der var jo flere fra klubben der vandt blandt andet Johnny Bertelsen for første fisk, så mon ikke der er nogle, der er klar til en ny Præmiere.
O.S.K.`s juniorer er jo et kapitel for sig selv. De har snart fanget alle arter på Fyn, så de tager flere gange til det Jydske også. Der er simpelt for få Laks på Fyn.
De havde faktisk også overskud til at lave en havne/mole konkurrence v/Knudshoved molerne for alle, der havde købt en billet, med gevinster fra (Jagt og Fiskeri)
og mod alle ods, blev der faktisk fanget mange fisk i super flot vejr. Flotte initiativer tak for det.
Sammenlægningen med Dalum. Ja du læste rigtigt. Dalum bliver lagt sammen med O.S.K.
Der skal afholdes en ekstra ekstra Generalforsamling i Dalum og så bliver der en langsom udrulning af, hvad vi kan sammen. Der bliver noget med Dalum Havn plus noget med nogle lån af lokaler i Dalums gamle klubhus, hvis alt går som det ser ud lige nu.
65+ afd. Der har vi en super stærk afdeling, hvor kammeratskabet blomstrer og hygge virkelig har fine kår. Det er en fest at gå forbi om mandagen til en klubaften og så høre dem finde ud af, hvor de så skal fiske om onsdagen.
Alt bliver tænkt ind. Vind og retning, og ja der skal også være plads til 15 mand og der skal helst være borde og bænke der, hvis der også er toiletter, så er det et plus, ja og hvis der så også kan være fisk på pladsen, så bliver det der
Klubhuset. Ja vi fik jo lov til at bruge nogle penge på huset og der er bare blevet gået til den, så nu har vi en ekstra køkkenafdeling med opvaskemaskine (så nu bruger vi ikke engangs kopper) der er indsat ny eltavle og de sidste hække er skiftet ud, så det er ens i hele området. Så kom der lige en kaste pool, den tiltrak faktisk en and den første uge. Nu arbejdes der på, hvordan vi holde den fyldt med vand, der skal også være noget til det nye år.
Økonomien. Ja i år får vi ikke overskud men det var godkendt på generalforsamlingen og planlagt, men med den kasserer vi har, så tror jeg på, at det kan lykkedes med et godt resultat i 2024.
Fiskeskolen er kommet rigtigt i gang igen, så i deres 10 år skal vi nok til at kigge på, om noget af grejet trænger til en opgradering. De har haft en god sæson og det tegner fint til den næste også. Vi skal have søgt en del midler til dem, så de kan nå deres fulde potentiale. Har du selv lyst til at være med i Fiskeskolen, så fang lige Jørgen, Henning, Benny og Per fra bestyrelsen, der er altid plads til en mere.
Container til 40.000 kr. sponsoreret at Friluftsrådet. Ja vi har været heldige at være blevet begunstiget med en 40 fods container, så vi kan skifte den gamle container ud med en der ikke er utæt og næsten uden bund, hvor grejet blev ødelagt. Nu kan det komme op, så vi kan finde det og hvor det ligger tørt og godt.
Mede. ja det er en lille med hård gruppe i klubben. De har afholdt DM for medefiskeri. De glemte lige at vinde selv men det må blive næste gang.
Fredning i Fjorden. Ja her blev vi taget lidt med bukserne nede. Det kom os for øre, at ornitologerne og Odense Kommune har indsendt et forslag om at lave Odense inderfjord til jagtfrit område, der måtte vi lige høre kommunen, om det så havde indflydelse på fiskeri i fjorden, men det skulle det ikke have.
Put and Take søerne. Vi har været nødt til at regulere priserne i vores put and take søer,
så nu koster det 75 kr. for dig som medlem og 200 kr. for gæster udefra, vi har sat begrænsningen på 3 fisk og stadig 3 timer.
Tarup Davinde. Der bliver åbnet den 3 dec. I mødestedet som er et oplevelses hus med grill i forskellige varianter. Vi håber at du tager familien med ud og kigger. Det vil kunne bruges til mange forskellige tiltag i for eksempel Fiskeskolen og nogle af vores afdelinger. Stisystemerne er blevet opgraderet, så der er mulighed for barnevogne og kørestole at komme frem.
Klubben har i år også deltaget i en del forskellige tiltag. Det er tiltag, hvor vi har mulighed for at fortælle lidt om os selv og vores hobby.
Vi har været til for eksempel:
Fjordens Dag
Krabber/fisk/rejer event på OUH`s børnehospital.
Flere forskellig hold i Fiskeskolens Put and Take søer.
Lystfiskeriets dag.
Sanderumgaads forårsmarked.
Smolt vagter.
Bagagerumssalg.
Har du selv lyst og lidt tid til et arrangement eller to, så prik lige formanden på skulderen og meld dig til.
Skarv. Ja der er kommet et reguleringshold op på Fyn. I oktober havde de nået 700 stk. i år så har du jagttegn og kunne tænke dig at hjælpe til på de ture, de har, så prøv at kontakte Niklas Albrechtsen ude i Go-fishing på Dalumvej, han er formand for reguleringsgruppen, det kan jo være de har plads til en mere.
Geddefiskeriet. I klubbens moser og søer har jeg ikke hørt om fisk over 10 kilo i år men tæt på få hundrede gram, men jeg har set tre fisk på over 10 kilo fra Odense Å. Den største var en fisk, der var død under legen, den nåede op på 16,5 kilo. Det er ikke hvert år, vi ser sådan en fra åen.
Krebs. Der blev forsøgt noget efter krebs med overnatning i Davinde Sø, det kunne godt blive noget tilbagevende, der er mange krebs i den sø.
Størfiskeri. Ja der har været flere ture efter Stør, det er altid sjovt af fange så store fisk.
Laks. Ja vi har snart en forventning om at en klub Laksetur i Danmark. Ja der fanger vi en laks, det gør vi jo hver gang he he.
Det ser straks værre ud, når turene går til Norge og Sverige. Ja det er jo lidt positivt, at vi ikke nødvendigvis skal køre så langt.
Kystturene er tilbage. En stor tak til dem der bærer dette tiltag at bringe kystturene på programmet igen i klubregi. TAK.
To Pokaler. Vi har to pokaler, vi fisker om hvert år. At gedde og havørred pokalerne begge står hjemme ved Mai-Britt, ved jeg ikke, hvad jeg skal sige til andet end TILLYKKE Mai-Britt.
Misundelse kan forekomme.
I 2024 bliver det spændende at få en masse nye folk fra Dalum ind i lystfiskeflokken, tag godt imod dem som alle andre.
Jeg vil gerne sige tak til dem der vil O.S.K. noget positivt, mange tak.
Og så vil jeg takke for et godt 2023 og glæde mig til et spændende 2024.
Pas på hinanden og kom ud og fisk, husk at tage en ny kammerat med ud til vandet.
GOD JUL OG GODT NYTÅR
O.S.K.
FIGHT HARDEST
MVH Formand
Allan Birk