Officielt referat af generalforsamlingen 2020.

Generalforsamlingen den 18-02-2020.

De 41 fremmødte medlemmer valgte Christian Johannesen som dirigent. Han startede med at læse dagsordenen op, hvorefter han foreslog 1 minuts stilhed til minde om Knud Rask.

Herefter gav han ordet til formanden, som supplerede den skriftlige beretning med oplysning om at der er kommet en ekstra sø i Tarup/Davinde som vi må fiske i, og at vi har fået en andel i et hus ved havnen i Klintebjerg.

Frank Jensen foreslog i forbindelse med beretningen at klubben skulle stemme på Preben Thomsen som ny formand for DSF.

Beretningen blev godkendt.

Under orientering fra udvalgene fortalte Gerhardt at tilbygningen til klubhuset bliver påbegyndt efter påske. Johnny Bertelsen spurgte til om et toilet nok hvis der kom flere i klubben. Der er ikke stillet krav om flere i forbindelse med byggetilladelsen.

Frank Johannesen efterlyste medlemmer til oprydning i mosen, og Torben Marvø opfordrede folk til at tage med på de månedlige fisketure.

Niels Jensen bekendtgjorde at han stopper som formand for havudvalget efter 2020.

Køkkenet i hønsehuset i Karup vil blive renoveret fortalte Ivan Knudsen.

Allan Birk opfordrede medlemmer til at melde sig til et elfiskehold.

Kassereren fremlagde regnskabet og gjorde rede for tallene i det, og forholdene omkring klubbens økonomi.

Under punktet indkomne forslag konstaterede dirigenten at der ikke var kommet forslag.

Allan Birk blev genvalgt som formand, mens Thomas Hansen og Kurt Christensen blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer.

Henning Jakobsen og Christian Johannesen blev genvalgt som suppleanter.

Flemming Pedersen er stadig revisor, mens Benny Hansen blev valgt som ny revisorsuppleant.

Kassereren konstaterede at så længe DSF ikke hæver kontingentet gør klubben det ikke så det er stadig 685,00 kr.

Inden punktet eventuelt blev Ivan Knudsen valgt som årets OSKer for sit arbejde med huset i Karup

Steen Hansen fik en flaske doktor Nielsen for rettidig indbetalt kontingent.

Christian og Frank Johannsen fik formandens pris for deres arbejde med containerne og området omkring dem.

Under eventuelt fortalte Frank Jensen at Odense å sammenslutningens hytte i Hjelmerup har en konstruktionsfejl hvilket forårsager råd i taget.

Jørgen Pedersen og Frode Thorhauge fortalte om vandrådets arbejde hvorefter dirigenten takkede for god ro og orden og bød på kaffe og rullepølsemadder.

Således opfanget af referent Kurt Christensen.

Udgivet i Nyheder.