Her er lidt om hvad Vikingerne i O.S.K går og hygger sig med.
Selv om du er pensionist skal du selvfølgelig stadig ud på en fisketur engang imellem. Det er derfor vi har en afdeling for Viking 65+. Skulle du ikke være fyldt de 65 år endnu, men er tæt på er du også velkommen da vi har en “ungdoms afdeling”:
Her mødes vi til hyggeligt samvær med nogle gode fiskehistorier og planlægning af vores næste fisketure, som altid skal være ud til nemme pladser UDEN høje skrænter, stenet strandbred og andre besværlige forhindringer for ældre og gangbesværede klubmedlemmer.
Turene kan gå til: Kysten, Fjorden, Havne, Moler, Odense Å m.m.
Da vind og vejr jo som bekendt er en vigtig faktor for os lystfiskere, vil det dagen før afgang fremgå af Member Net hvor turen vil gå hen !!!
Alle vores aktiviteter afhænger af godt vejr, fordi det skal være rart og hyggeligt hver gang Vikingerne mødes.
Traditionen er, at vi har en Doktor Nielsen eller andet der gør noget godt for helbredet. Fiskeriet starter altid med en lille en til halsen, så vi kan sige ”Knæk og bræk” .
I vinterhalvåret, hvor det er for koldt for gigten til at fiske mødes vi om onsdagen i klubhuset, hvor vi hygger med kaffe og rundstykker og fluebinding.
Vi har også en kuttertur på Langelandsbæltet om efteråret samt naturligvis en julefrokost.
I Viking 65+ sætter vi hyggen og det gode kammeratskab i højsædet 🙂
For at være ærlige er vi også bedre til det med hyggen end at fange fisk 😉
Viking 65+ hilsen.
Formand for Viking 65+. Allan Berg
Tlf. 40 47 41 13 – allanberg-art@cdnet.dk
Lidt stemningsbilleder fra de forskellige ture og arrangementer gennem årene :
Niels Jensen