Så er det sidste ved at være i orden på det “nye” stykke.
Som tidligere skrevet har vi i år fået ordnet det stykke mark, du støder på inde på din venstre hånd, når du kører til klubhuset.
Stykket er blevet planeret og der er sået græs og vi har fået det ordnet med nyplantede træer, en sø og en å i form af flis samt bænke og bordesæt. Og så naturligvis de 2 kastebaner, som vi kan øve os på.
Og nu er så det sidste blevet lavet og det af Odense Kommune. Nemlig en sti, der binder de øvrige stier sammen så man kan gå rundt i området.
Samtidig har Odense Kommune været så flinke og smide en masse grus på stykket til højre for vejen over for klubhuset ( se billede) og bestyrelsen ser meget gerne, at man parkerer der og IKKE på de to græsarealer(se billeder), da de ellers vil blive kørt op.
Vi håber meget, at I vil respektere det, så vi ikke får vrøvl med de nye beboere, som nu er blevet vores naboer.