Igen en stor succes med køb/salg dag.

Endnu en gang var køb/salg dagen en stor succes.

At det vi startede op for 3 år siden skulle vise sig at blive sådan en succes var der vist ingen der havde regnet med.

Men køb/salg dagen har vist sig at være noget som klubbens medlemmer har taget til sig, for allerede fra kl.10 var der fyldt med mennesker, der lige skulle se om der var noget de stod og manglede som var til salg . Og ud fra de glade ansigter at dømme var der mange der lige fik sig den stang, hjul, ende grej eller hvad det nu var de havde købt med hjem.

Og der er altså bare altid et eller andet man som lystfisker står og mangler. Man ved det bare ikke førend at man ser det ligge til salg og en af sælgerne forsøger at “prakke” dig det på. Undertegnede anede da ikke, da han mødte ind for at lave kaffe kl.8.15 at jeg havde manglet en vægt op til 45 kg, 300 meter flet line i 0.55 eller en sixpence!!!  Men det er jeg nu den lykkelige ejer af og ser allerede frem til næste gang jeg skal have noget jeg ikke viste jeg manglede.

Og da klubben var vært for en pølse og en tår at drikke, var der også god gang i den i baren ,mens snakken gik lystigt blandt folk. Især Å-premieren næste lørdag den 8 marts var et godt samtale emne.

En stor tak til alle dem der kom for at sælge og en stor tak til alle dem der kom for at købe og en stor tak til alle dem der bare kom og en stor tak til alle dem der gjorde dagen mulig.

På bestyrelsens vegne

Niels Jensen

Udgivet i Nyheder.